Dug

Vores første barn

Det lyste ud af øjnene på min mand, at nu var det endelig blevet hans tur til at komme på banen. Sune blev ovenud lykkelig og stolt, da vi for få måneder siden fik vores første barn, og det kriblede i fingrene på ham for at være med til de mange nødvendige indkøb, der skal foretages, når man har fået en baby i huset.

Men det gik hurtigt op for ham, at han ikke havde specielt meget forstand på det babyudstyr, man skal bruge til de helt små. Sådan noget som billige pusletasker siger ham vist ikke alverden, så den slags overlader han hellere end gerne til mig.

Men nu er lille Mikkel ved at nå den alder, hvor det ganske vist endnu ikke handler om fodbold og boksehandsker, men dog om udstyr, som en mand hellere vil bruge tid på at udvælge og købe. Der bliver snart behov for en højstol til Mikkel, så Sune er begyndt at afsøge markedet for den slags. Han går meget op i sikkerhed, så stolen skal være så sikker som overhovedet muligt.

Lige i øjeblikket er han nået til, at det nok skal være en Leander stol, og da jeg også synes, at den ser rigtigt smart og praktisk ud, vil jeg bestemt ikke protestere. I det hele taget synes jeg ikke, jeg har så meget tid til at gå op i, hvilket fabrikat det skal være. Selv om jeg stadig har barselsorlov, oplever jeg det alligevel sådan, at der er rigeligt at se til med sådan en lille størrelse, så jeg overlader gerne valget til Sune.

Vi havde barnedåb forrige søndag, og mine forældre havde valgt den gave, der i hvert fald for mig var den bedste af dem alle sammen. De kom nemlig med en lækker Voksi, så det nu er meget lettere for mig at komme omkring med Mikkel. Den er virkelig praktisk at bære ham i, og mine forældre havde også købt en bæreplade med til Voksien, så Mikkel ligger rigtig godt i den, når jeg bærer rundt på ham.

Vi nærmer os også det tidspunkt, hvor vi bliver nødt til at få fat i en autostol til Mikkel. Han er begyndt at sidde meget op og bliver let utålmodig, når han ligger i sin lift, der er spændt fast på bagsædet i bilen. Og det hjælper ikke ret meget, at jeg normalt sidder på bagsædet ved siden af hans lift, når vi er ude at køre alle tre, for han er en nysgerrig lille gut, der meget hellere vil sidde op, så han kan kigge ud, mens vi kører. Og helt galt er det, når enten Sune eller jeg kører med ham alene, for så føler hans sige vist noget ensom omme på bagsædet.

Vi var lige begyndt at tale om en autostol til Mikkel, men vi blev ikke helt færdige, for pludselig kunne vi på vores babyalarm høre, at Mikkel var vågnet ude i sin barnevogn, så jeg gik ud for at hente ham ind. Det er vist også ved den tid, han skal have noget at spise.