Dug

Robotplæneklipper er lykken

Nu er der så lige en ting, du skal overveje, inden vi går i gang med at anlægge din nye græsplæne, sagde den anlægsgartner, jeg sidste sommer havde hyret til at skabe en ordentlig have ved vores nybyggede hus på en dejlig grund, der støder op til et stykke skov.

Du skal gerne nu beslutte, om du nogensinde vil investere i en af disse her moderne robotplæneklippere, der selv gør arbejdet for dig, mens du kan slappe af og aldrig tænke på at slå græs. For det er nemlig sådan, at nogle typer fungerer på den måde, at de lader sig styre af en speciel tråd, der er gravet ned langs kanten af græsplænen. Den kan selvfølgelig sagtens graves ned senere, men det er meget lettere, hvis det gøre i forbindelse med anlæggelsen af plænen, understregede anlægsgartneren.

Jeg lovede ham at tænke over det, og jeg var faktisk lidt nysgerrig, for jeg havde nok hørt om sådan en automatisk plæneklipper før, og tanken tiltalte mig bestemt meget, men jeg var ikke klar over, at nogle af den slags styres af en nedgravet metaltråd.

Derfor gik jeg på nettet for at orientere mig lidt mere om sammenhængen, og jeg blev da også bekræftet i, at det er en effektiv metode til at styre robotten med sådan en tråd, som en føler i robotten kan genkende. Jeg fandt også ud af, at på den måde er det ligegyldigt, om plænens yderkanter er lige sider eller flot svungne buer. Robotten er ligeglad, for den følger bare trådens retning.

Jeg besluttede mig for, at der under alle omstændigheder skulle graves sådan en metaltråd ned her fra starten. Udgiften til tråden alene var bestemt overkommelig, og anlægsgartneren havde nævnt, at det ville være stort set gratis i arbejdsløn, når det blev gjort som en del af arbejdet med at anlægge selve græsplænen.

Så selv om jeg måske aldrig ville have en automatisk græsslåmaskine, ville det i hvert fald være et udtryk for forudseenhed at grave metaltråden ned nu.

I dag, næsten et år senere, er jeg mere end glad for den beslutning og for anlægsgartnerens forudseenhed ved at foreslå mig det. Jeg har nemlig her i foråret investeret i sådan en græsrobot, og jeg er nærmest ovenud lykkelig for den.

Jeg har valgt en af de fuldt automatiserede typer. Det vil sige, at selve robotten står parkeret i sin ladestation, hvor den helt af sig selv tanker strøm til batteriet, når den ikke slår græs. Så har jeg programmeret den til, at græsset skal slås med fire dages mellemrum, og det skal ske om formiddagen, hvor vi normalt er på arbejde.

På den måde kommer jeg hver fjerde dag hjem til en nyslået græsplæne, og i kraft af, at plænen bliver slået med så få dages mellemrum, er der aldrig så meget afklippet græs, at der er grund til at rive det sammen bagefter.

Når robotten er færdig med sit arbejde, kører den helt af sig selv hen til ladestationen, får ladet batteriet op og er klar til næste arbejdsdag fire dage senere. Nemmere kan det vist ikke blive.