For fire år siden fik Danmark sit første elitegymnasium. Dengang et stort nummer, nu røget i forglemmelsens tåger. Men hvad ligger skjult bag denne tåge? Et bud på Danmarks fremtid, eller et lille gymnasium med counterstrike-spillende computernørder?
Som den første skole valgte Niels Brock med direktør Anya Eskildsen i spidsen, at åbne Danmarks hidtil eneste elitegymnasium. Gymnasiet ligger centralt i København på en ikke mindre fin adresse end Klareboderne 1. Men hvad ligger skjult bag de tygge og massive mure og indgangsportalen af smedejern? Er det flosklen om landets fremtid, eller er det reelle løsninger på fremtidens udfordringer?
Da gymnasiet åbnede for fire år siden var det kun med nød og næppe, og en god kontakt til daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at gymnasiet overlevede jantelovens inkvisition. For når ”der ikke findes dumme børn” må den logiske konklusion være, at der heller ikke findes kloge børn. Og det er trist. For mens der ikke findes kloge børn i Danmark, så udklækkes der eliteelever i stride strømme i perledeltaet i Kina. Og mens Danmark ifølge DI`s globaliseringsredegørelse ligger på top 5 over de lande der bruger flest penge på uddannelse, så ligger vi desværre ifølge OECD`s tal under middel i forhold til output.
Så tilbage til elitegymnasiet. Et tiltrængt initiativ men på ingen måde nok. Så spørgsmålet er måske ikke om elitegymnasiet virker eller ej. For alle os fra online branchen ved godt at der ikke er meget i at splitteste når man kun har en datamængde på 1. Så lad os sørge for at alle gymnasier i Danmark kommer på eliteniveau, og lad os så komme datamængden i Analytics os se outputtet. Koste hvad det ville. Lad os give gratis lektie hjælp til de 10 % svageste, og forgylde de 10 % bedste. Drop vanetænkning om normalfordelinger. Det er i bunden og toppen at fremtiden afgøres.