Vores dreng går i 7. klasse, og på hans skole har de hvert år et projekt, hvor eleverne skal i praktik i en uge. Det fungerer som en lille smagsprøve på arbejdslivet og giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med forskellige erhverv i virkeligheden – ikke bare læse om dem i en bog. Det er en god idé, synes jeg. Praktik i 7. klasse er ikke en afgørende karrierebeslutning, men det er en vigtig oplevelse. Den første lille fornemmelse af, hvad det vil sige at have en hverdag på en arbejdsplads, møde nye mennesker og få ansvar.
Drømmen om at blive tækkemand
Min søn havde gjort sig nogle tanker. Han ville i praktik som tækkemand. Det kom ikke helt ud af det blå – han har i flere år talt om de flotte stråtage, vi så på Fyn under en ferie, da han var mindre. Siden har han haft en særlig interesse for gamle huse og traditionelle håndværk. Hans ønske var klart: En uge som tækkemand.
Alt for få tækkemaænd
Men skolen løb ind i problemer. Der er ikke mange tækkemænd tilbage i Danmark, og endnu færre holder til på Sjælland. Og selv blandt dem, der stadig arbejder med stråtag, var der ingen, som havde tid eller mulighed for at tage en 14-årig skoleelev med i en uge. Da skolen fortalte ham, at han måtte finde en anden profession at gå i praktik i, blev han oprigtigt ked af det. Ikke bare skuffet – det var tydeligt, at det her betød noget særligt for ham.
Jeg kunne mærke, at det ikke var et ønske, der sådan lige kunne byttes ud med “bager” eller “mekaniker”. Der var noget særligt ved det her med stråtagene og det gamle håndværk, som havde fæstet sig i ham.
Jeg kunne hjælpe
Så jeg ringede til skolen og spurgte, om de havde fundet et alternativ. Det havde de ikke. Og derfor tilbød jeg at hjælpe. Jeg nævnte ikke, at jeg kendte nogen i branchen, men sagde blot, at jeg muligvis kunne finde en praktikplads, hvis de havde brug for det. De blev glade og takkede ja med det samme.
Sandheden er, at jeg har en fætter, der bor på Fyn og arbejder som tækkemand. Han er en af de sidste i sit område, der stadig lever af det gamle håndværk. Han har ikke selv børn, men han holder meget af min søn – hans nevø – og han sagde straks ja, da jeg spurgte, om han kunne tage ham med i praktik.
Jeg fortalte ikke skolen, at det var familie. Det virkede ikke relevant. Det vigtige var, at min søn nu kunne få lov til at opleve præcis det, han havde ønsket sig – en uge som tækkemand.
Så er det tid at tage til Fyn
Vi kører over til Fyn i weekenden, og derefter bliver han boende hos min fætter i praktikugen. Min fætter glæder sig allerede og har lagt en plan for, hvad de skal lave – arbejde med tag, se forskellige projekter, lære om materialerne og måske endda selv få lov at prøve kræfter med et lille hjørne af et stråtag.
Det hele er faldet på plads. Og jeg er så glad på min søns vegne. For selvom det kun er én uge, så betyder det noget. Det betyder, at hans interesse bliver taget alvorligt. At han oplever, at hans drøm – stor eller lille – ikke bare bliver parkeret, fordi det er upraktisk. Det er ikke sikkert, han ender som tækkemand. Men han får lov til at prøve det af. Og det er præcis dét, praktik i 7. klasse burde handle om.
