Dug

Lampe Gras

Min gode ven Carsten er en spøjs fætter, der næsten altid har et vits klar til enhver tænkelig lejlighed. Det havde han også, da jeg i går besøgte ham i hans forretning med alt indenfor belysning inde i byen. Jeg gik derind for at købe et par el-pærer, men også for at få en lille sludder med Carsten, hvis han da ellers havde tid.

Det havde han, og da jeg fremførte mit beskedne ærinde om bare to el-pærer, svarede han straks, at jeg kunne købe tre og så i øvrigt få nogen på lampen. Helt så platte plejer hans vitser heldigvis ikke at være, men jeg grinede pligtskyldigt.

Han inviterede mig ud i baglokalet, for der var noget, han ville vise mig. Han var tydeligt lidt stolt over nogle helt nye lamper, han havde fået forhandlingen af. Har du hørt om La Lampe Gras, spurgte han. Det havde jeg tilfældigvis, for min bror har sådan en stående på sit skrivebord, og han har fortalt mig, at det er en meget fin lampe, men mere ved jeg sådan set ikke om det.

Nu kunne Carsten så fortælle, at lampen har sit navn efter dens designer, som hed Gras til efternavn. Han designede den helt tilbage i starten af 1920’erne, og den produceres fortsat i Paris i præcis det samme udseende som dengang.

Carsten fremdrog et par bordlamper af det mærke, og jeg kunne sagtens genkende designet fra min brors skrivebordslampe. Jeg kunne også genkende den ubestridelige kvalitet. Det var tydeligt, at der var anvendt materialer af høj karat til den lampe, og Carsten fortalte da også, at der var tale om ret dyre lamper – nogle af bordlamperne skulle have en udsalgspris på noget over 3.000 kr. i hans forretning, nævnte han.

Nå ja, tænkte jeg, det er vel egentlig ikke så meget mere end for mange andre lamper af god kvalitet, som for eksempel mange af de spisebordslamper, der hænger rundt om i de danske hjem.

Lamper har faktisk ikke min helt store interesse, så jeg fik hurtigt drejet vores samtale hen på andre emner, blandt andet på den fest, vi var ved at planlægge i vores lille kortklub. Vi er fire par, der mødes to gange om måneden for at spille kort. Vi mænd spiller l’hombre, mens vores koner skifter lidt mellem forskellige spil.

Vi spiller om forholdsvis beskedne pengebeløb, som vi samler sammen i en kasse med det formål at holde en god fest for pengene en gang om året. Så tager vi på en god restaurant og får noget godt at spise og drikke, hvorefter vi tager hjem til en af os og hygger os resten af aftenen.

Da jeg var på vej til igen at forlade Carsten og hans forretning, spurgte han pludselig, om jeg ikke kunne trænge til en ny gulvlampe derhjemme. Sagen var, at en af hans gulvlamper i udstillingen havde fået en ridse på foden, så han kunne ikke sælge den til en kunde. Der er tale om en ret dyr lampe, og Carsten tilbød mig den for 100 kr., så jeg slog selvfølgelig til, for ridsen var næsten ikke at se.