Bornholm om sommeren
Dug

VVS udstyr til badeværelset

Der var en lidt betænkelig mine at spore i min kones ansigt, da jeg hævdede, at jeg sagtens selv kunne montere det udstyr, vi havde valgt til badeværelset i det ældre hus, vi købte for nylig. Vi har begge været gift før, og da vi fandt sammen sidste år, var vi ret hurtige til at beslutte os for at bo sammen og købe et hus sammen. For at undgå en masse papirarbejde valgte vi så også at gifte os, for på den måde er man ordentligt sikret i forhold til hinanden.

Min kone vidste ikke, at jeg for en halv snes år siden havde lavet helt nyt badeværelse i det hus, jeg havde sammen med min første kone, og jeg fortalte ikke noget om det, for jeg ville gerne overraske hende med mine evner med hensyn til vvs.

I forvejen havde jeg selv lagt nye klinker på gulvet og renoveret væggene i badeværelset. Vi havde købt en brusekabine med glasvægge, og det øvrige udstyr i badeværelset har vi købt i en vvs online butik på internettet. På den måde er vi kommet forholdsvis billigt til udstyret, som har stået parat i vores garage, mens jeg lavede det øvrige arbejde i badeværelset.

Indrømmet, jeg har aldrig tidligere selv monteret et toilet, men jeg var sikker på, at det ikke ville blive noget problem, fordi det skulle placeres samme sted som det gamle, så jeg umiddelbart kunne bruge afløb og vandrør fra det oprindelige toilet.

Men jeg løb da ind i nogle små problemer med den opgave, for jeg havde regnet med, at der sammen med det nye ifø toilet var blevet leveret de nødvendige forskruninger og så videre. Men det var ikke helt tilfældet, så jeg måtte på besøg i det lokale byggemarked for at købe de nødvendige pakninger og den slags.

Alt andet lige lykkedes det i den sidste ende, og jeg var ikke så lidt stolt, da jeg første gang under overværelse af min kone kunne skylle ud i det nye toilet, og alt vel at mærke fungerede præcis som det skal.

Vi havde også indkøbt et badeværelsesarrangement med indstøbt håndvask, så det var ikke den store opgave at få det sat op. Da vi valgte armaturer til både håndvasken og brusekabinen, besluttede vi os for at flotte os en smule og indkøbe noget ordentligt, selv om vores budget var ret stramt.

Min kone har altid haft en svaghed for både blandingsbatterier og vandhaner fra Vola, og hun fik sin vilje, for det er også et design, jeg selv sætter pris på, ligesom jeg har stor tillid til kvaliteten og holdbarheden af disse danske produkter.

Det blev lidt af en festdag, da jeg i lørdags kunne skrue den sidste møtrik fast og erklære hele det nye badeværelse for færdigt. Vi fejrede “nybyggeriet” med at tage det første brusebad sammen, mens vi havde et glas billig champagne stående klar på bordet ved håndvasken. I mit stille sind glædede jeg mig over, at vi havde valgt en ret stor brusekabine, for selv om ingen af os er overvægtige, kræver det altså lidt plads, når man skal være to i sådan en.