Jeg kan godt huske, dengang jeg var studerende og rejste meget. Jeg rejste virkeligt meget i Sydeuropa. Skrev også speciale om forskellene i økonomien mellem Syd- og Nordeuropa. Det var sjovt. Det var også hårdt. Jeg kan især huske, at jeg besøgte en by i Italien, hvor jeg havde fået aftale med en lærer fra universitetet der, om at vi skulle interviewe virksomhedsejere om deres syn på konkurrencen, og hvilke muligheder de selv syntes, de havde. Vi ville lave en typologi over virksomhederne og de forretningskoncepter, der lå til grund for dem.
Så smukke
Da jeg skulle møde min lærer der for første gang, kunne jeg godt se, at jeg skilte mig meget ud fra de andre kvindelige studerende på universitetet. De var meget smukke. Gjorde meget ud af sig selv. Sådan med moderigtigt tøj. Massevis af makeup og flotte frisurer. Selv gik jeg bare i jeans og t-shirt og havde bare bundet mit hår op i hestehale. Makeup var der bare ikke penge til. SU rakte heller ikke langt dengang!
Min lærer var meget sød og hjælpsom. Han havde faktisk arrangeret nogle møder på virksomheder for mig. Han ville ledsage mig og hjælpe med sproget. Italiensk er ikke min stærke side. Og de fleste af virksomhedsejerne kunne ikke tale engelsk. Så han mente, at jeg lige skulle have en hjælpende hånd til de første interviews.
Første møde
Vi tog afsted til det første møde. Vi blev godt modtaget af en kvinde, der ejede en tekstilvirksomhed. Hun var køn. Lidt buttet. For meget makeup. Hun var meget dynamisk og havde helt klare forestillinger om, hvor hun skal hen med sin virksomhed.
Efter interviewet hev hun mig til side. På flydende engelsk fortalte hun mig, at jeg burde gøre mere ud af mit udseende. Klædt i jeans og t-shirt ligner man ikke en seriøst universitetsstuderende! Beskeden var klar. Hun fortalte mig, at jeg burde ramme mine smukke øjne ind med en eyeliner og en mascara. I det mindste det. Læbestift kunne jeg godt undlade. Hvis jeg virkeligt ville. Jeg takkede hende for de gode råd. Vi tog afsked. Jeg havde fået noget at tænke over: Jeg ligner ikke en seriøs studerende.
Revitalash gjorde det hele
Derfor besluttede jeg at følge hendes råd. Jeg købte derfor en billig mascara i et supermarked og gik hjem og øvede mig i at lægge den diskret på øjenvipperne. Det var ikke særligt nemt til at begynde med. Men jeg fik øvelsen. Og jeg har faktisk brugt mascara lige siden da. Der har været mange forskellige brands af mascara i min makeuptaske siden da. Men min favorit kommer fra Revitalash. Jeg har brugt den i flere år. Og der er altid en ekstra i min taske. Og ja, øjnene er smukke. Når de bliver rammet ind af Revitalash, bliver de endnu smukkere. Jeg kan godt se, hvad den kvinde mente. At hun mente, at jeg ikke var seriøs, var så en fejltagelse. Men det tilgiver jeg hende. Jeg kan jo heller ikke huske, hvad hun hed. Det er også lige meget. Hun gav mig et godt råd. Jeg tænker ofte på hende.
