Dug

Rejser til Chicago

Chicago er fransk for ”shikaakwa”, der er et gammelt Amerikansk udtryk med dobbeltbetydningen – ”vild løg” og ”stinkdyr”. Grunden til dette navn skal findes ved, at gå tilbage til de sumpede marker, hvorpå Chicago blev bygget og hvor lugten ikke altid var specielt god. I dag er Chicago USA´s tredjestørste by, med 2,9 millioner indbyggere, beliggende i delstaten Illinois.

Chicago’s historie

Officielt blev Chicago grundlagt den 12. August 1833 af kun 350 borgere. Indenfor de første 7 år voksede indbyggertallet dog til 4.000, borgerne kom primært fra andre Amerikanske byer, der lå øst for Chicago. Grunden til Chicago´s vækst skete primært på grund af dens placering, der gør Chicago oplagt, som transportforbindelse imellem øst og vest Amerika. 1848 blev et rigtig vigtigt år for Chicago da man åbnede kanalen ”Illinois and Michigan Canal” og den første jernbaneforbindelse til Chicago. Disse to begivenheder var med til, at gøre Chicago til hele USA’s trafikknudepunkt.

I 1871 havde Chicago vokset sig stor og havde ca. 300.000 borgere, da en af verdens største by-brænde indtraf. Da det endelig lykkes at få stoppet branden var stort set hele byen brændt ned og det var nødvendigt, at bygge det meste af Chicago op igen. Dette udnyttede man til, at løse nogle af de strukturelle problemer man ellers havde kæmpet med og man begyndte at fokuserer mere på arkitektur. Det var også derfor at Chicago i 1885 kunne præsentere, verdens første skyskraber.

Det kan du opleve i Chicago

Når du rejser til Chicago, som turist er der nogle seværdigheder du bare ikke må gå glip af. Noget af det der absolut er et besøg værd er Chicago’s teaterdistrikt, faktisk har Chicago fået navnet the second Town efter New York. Kvaliteten af teaterdistriktet i Chicago kan dog sagens måle sig med New York.

For kunstinteresseret er der også rigtig gode muligheder hvis du vælger, at rejse til Chicago. På The Art Institute har du mulighed for, at se noget af det smukkeste kunst i verden. The Art Institute har måske ikke verdensstørste samling, men kvaliteten af kunsten er meget høj.

Hvis du ikke er så meget til kultur, har Chicago også mange andre ting, at byde på. Hvis du er mere interesseret i at shoppe er der også rig mulighed for dette i Chicago. Centralt i Chicago ligger Magnificent Mile, der byder på næsten 2 kilometers shopping. Her finder du butikker, der sælger alt imellem himmel og jord. Så chancen for, at du kan finde det du skal bruge, burde være stor.

Hvis du interessere dig for dinosaurer, har du mulighed for, at se den største T-Rex der nogensinde er fundet på The Field Museum, hvor den er udstillet sammen med andre spændene dyr. Hvis du er mere til levende dyr har du også mulighed for, at få dette behov stillet i Chicago. Du kan besøge Brookfield Zoo hvor du finder en stor blanding af forskellige dyr, eller du kant tage et smut forbi Shedd Aquarium, hvor du kan se hajer og hvidhvaler i deres jagt for mad.

Chicago er absolut rejsen værd, lige meget om det er for kulturen, shopping eller en helt tredjeting, mulighederne er mange i Chicago.