Vero Moda for kvinder
Dug

Vero Moda?

Min søster er meget kreativ især med hensyn til at sy. Det var lidt af en tilfældighed, der for en del år siden satte hende i gang med det, for hendes mands mor blev ramt af gigt i hænderne, og da hun derfor ikke længere selv kunne betjene sin symaskine, forærede hun den til min søster.

Den gang var det en anelse småt med pengene i min søsters familie. Hun havde født tre børn, og det koster jo også på tøjbudgettet, så hun besluttede sig for at lære at sy tøj til børn. Hun startede i det små med de letteste ting, men efterhånden fandt hun ud af, at hun sagtens kunne mestre mere komplicerede opgaver.

Jeg har tit beundret hendes evner, for jeg er ikke selv skrap til at sy, og jeg ejer faktisk slet ikke en symaskine og kommer nok heller ikke til det, for vores eneste barn er over konfirmationsalderen, så ham skal jeg nok ikke forsøge at prakke noget hjemmesyet på.

Nu er min søsters børn også kommet i den alder, hvor tøjet helst skal være af bestemte mærker – ikke mindst hendes to piger. De vil helst gå i tøj, der ligner venindernes, og der er helt bestemte mærker, der er populære hos de unge teenagepiger.

Men min søster insisterer stædigt på at spare penge ved at sy det meste af deres tøj selv. Men for at imødekomme deres modebevidsthed har hun i et stykke tid sat sig for at kopiere forskellige slags tøj af de mærker, som pigerne efterspørger. Da jeg besøgte hende for nylig, var hun lige blevet færdig med to flotte jakker, som hang på bøjler i entreen, da jeg kom ind.

Jeg kunne ikke lade være med at komme med en bemærkning om jakkerne, for jeg havde ingen mistanke om, at de var hjemmesyet, så jeg sagde til min søster, at de da vist havde fået en noget bedre økonomi, siden hun havde råd til at købe jakker fra Vero Moda til pigerne.

Hun smilede og var vist også lidt stolt, da hun fortalte mig, at hun selv havde syet jakkerne. Hun havde fundet et godt billede af den model i et blad, og bare ud fra billedet havde hun formået at sy jakkerne, så de til forveksling lignede originalen.

Jeg var nærmest målløs over, hvor perfekte jakkerne var, og det samme var hendes to piger, da de lidt senere kom hjem fra skole. De blev ellevilde af glæde og krammede deres mor, som indtil da havde holdt sit projekt med jakkerne skjult for dem.

Da de to piger lidt senere skulle af sted til ridning, ville de gerne have haft jakkerne på, men der satte min søster hælene i, for de nye jakker skulle ikke bruges på rideskolen, hvilket pigerne vist godt kunne indse.

Lidt senere fortalte min søster, at hendes næste projekt ved symaskinen skulle være et par smarte jeans til hver af pigerne. De ønskede sig jeans fra Saint Tropez, og dem mente min søster bestemt, at hun sagtens kunne kopiere.