Det er fredag aften, og jeg kan mærke, udlængslen slår mig hårdt. Jeg vil virkeligt gerne afsted ud i verden igen – snart. Jeg savner lufthavnene. Mærkværdigt, ikke. Men det er sandt. Jeg savner den der ultra internationale stemning. Jeg savner at se alle de der businessmen, som bare tror, at de ejer hele verden. Jeg savner at grine lidt ad dem. Jeg savner at stå i køen for at købe en ualmindeligt dyr og dårlig kop kaffe.
Savner at rejse
Ja, jeg savner at rejse. Jeg savner det bare. Sådan er det. Og jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke er den eneste, der sidder næsten hver aften og leder efter billige flybilletter.
Det er næsten blevet en besættelse hos mig. Ligesom, du ved, når, men venter på en pakke, og ikke kan lade være med at spore den hele tiden.
Jeg er sådan set ligeglad med, hvor jeg vil rejse hen. Jeg vil bare gerne afsted. Bare det at kunne finde et par flybilletter til London og så stå i Heathrow et par timer senere vil være lykken.
Bare rejse!
Ja, for mit vedkommende behøver det ikke at være London. Jeg nævner det bare, som et eksempel. Det, som er vigtigt for mig, er, at jeg kan komme afsted. Jeg er måske forkælet og krævende på en og samme tid. Men jeg vil bare gerne ud og afsted på rejser. Sprede mine vinger ud og få nye indtryk og oplevelser. Rejse. Det er det, jeg vil. Og det skal jeg nok også komme igen. Jeg kan bare ikke vente i ret lang tid længere. Jeg leder efter flybilletter til alle mulige, mærkelige steder. For lidt siden fandt jeg nogle gode billetter til Slovenien og Italien. Og det er ikke en dårlig idé at lære den del af Europa at kende. Så længe det bare er sikkert at rejse dertil.