Dug

Gryder og pander

Huden på mine hænder er ved at sprække helt op. Jeg har godt nok sørget for at bruge en del håndcreme for at holde huden smidig. Men det er åbenbart ikke nok. Jeg har brugt meget vand, og jeg har vasket utroligt mange gryder af. Jeg har været ved at sylte og konservere både bær og grøntsager. Jeg kom nemlig for skade at købe en masse gode tilbud på frosne bær og friske grøntsager. De fylder bare alt for meget i min fryser, så noget måtte jeg jo gøre. Så jeg har lavet en masse syltetøj og fået rigeligt brug for gryder og pander.

Ud på balkonen

Det kan stå ude på balkonen. Der er koldt nok. Og når det bliver for varmt til, at alle syltetøjsglassene står derude, så har vi nok også nået at spise os igennem de fleste af dem. Vi elsker syltetøj og marmelade her i hjemmet! Jeg har altid mindst to glas forskellig marmelade i køleskabet. Oftest så er det jordbær og appelsin. Men da jeg så, at abrikoserne var så billige, så tænkte jeg, at det ville være en god ide at sylte dem. Bare for afvekslingens skyld. Det var populært her. De fleste kunne lide min abrikosmarmelade. Og det har jo givet mig mod.

Eksperimenterer lystigt løs

Jeg er begyndt at eksperimentere med forskellige frugter og grøntsager. Min sidste idé var at lave citronmarmelade. Jeg brugte samme fremgangsmåde som til appelsinmarmeladen. Men der er et problem. Et eller andet med pektinen. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor jeg skal ændre i min opskrift. Så det er noget med, at jeg skal prøve mig frem glas for glas, hvis man kan sige det på den måde. Jeg gider jo ikke at lave store portioner og fylde mange glas, bare for at kassere dem. Så vil jeg hellere lave små, bitte portioner og få ingredienserne i de rigtige forhold, så det bliver succes hver gang.

Og når jeg har fået citronmarmeladen på hylden, så går det ud over klementinerne. Det bliver lidt nemmere. Og lige nu er de store og flotte. Meget saftige og ekstra søde. Så det er næste projekt. Jeg skal bare huske at købe noget hård spiritus, som jeg kan vaske mine syltetøjsglas med. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg bare koger glassene og derefter skyller dem i fx rom eller cognac, så holder syltetøjet eller marmeladen sig i rigtigt mange måneder. Det er jo altså ikke vinglas, vi taler om her, vel?

Måske er det besværligt

Du synes måske, at det er nemmere og billigere at gå i supermarkedet og købe et glas lækker marmelade. Det er da også en god løsning. Men det er en løsning, som jeg kun bruger, hvis høsten her på gården er gået helt galt. Og det sker. Som regel er jeg på forkant med at få høstet alle bær og frugter. Men det sker, at fuglene når at komme mig i forkøbet. Og derfor er hvert eneste glas marmelade, jeg laver værdifuldt for os. Vi bryder os ikke om E-numre. Vi spiser helst kun økologisk.
Derfor er det nødvendigt, at jeg altid har glas parat, så jeg kan konservere vores grøntsager, frugter og bær.