Dug

Albuesmerter

Den by, jeg bor i, har en ret lang havnefront. Der er blevet gjort meget, for at byens borgere kan få adgang til at komme ned til vandet og nyde brisen, der kommer fra vest på de rigtigt varme dage. Der er anlagt haver – med forskellige temaer: Fx er der en japansk have med små bassiner med karper i – og et kommunalt ejet tehus, hvor prisen for en forfriskende drink er meget rimelig.

Flere temaer

Der er en have med temaet ’erindringer’, hvor man hele året igennem kan dufte til forskellige krydderurter, som er plantet der. Der er en ’musik-have’, hvor man kan lytte til vindens susen i træernes, buskenes og sivenes blade. Og ja, naturligvis er der forskellige faciliteter, så børn, unge og voksne kan bruge nogle timer på fysisk udfoldelse. Man kan løbe på rulleskøjter eller stå på skateboard. Og man kan spille tennis eller basketball. Selv benytter jeg mig ofte af den japanske have og dens tehus. Det sker altid sammen med en veninde, som jeg spiller tennis sammen med. Vi ender altid på tehuset og får en drink og en sludder, inden vi hver især skal videre med dagens program.

Rask kamp

Vi mødes tidligt om morgenen og får en rask kamp. Det er en fed måde at komme i gang med dagen på. Det er også rart at få en halv times sludder over en kop te (kaffe!) efter kampen. Det giver ligesom et meget hyggeligt afsæt.
Men i morges blev jeg vækket af min veninde kl. 5:30. Hun ringede, fordi hun ville aflyse vores daglige tenniskamp. Hun har stærke smerter i albuen. Lidt ærgerlig over at blive vækket, en halv time før jeg plejer at stå op, kunne jeg ikke lade være med at spørge hende, om hun har fået en tennisalbue. Hun kom til at grine og sagde, at ja, det skulle ikke undre hende om det, var det, der var galt med hende. Hun fortalte, at hun har bestilt tid hos sin læge til kl. 8:00 og havde taget noget smertestillende. Så jeg skulle ikke være bekymret. Ok. Vi ringede af.

Behandling af en tennisalbue?

Men nu hvor jeg var vågen og havde en del mere tid til mig selv her til morgen, satte jeg mig så med en kop kaffe ude på balkonen og min IPad. Jeg ville lige tjekke, hvad en tennisalbue i virkeligheden er, og hvad en behandling af tennisalbue kan involvere. Jeg håber nemlig ikke, at det vil være en langvarig behandling. Det vil være katastrofalt for os, hvis vi er nødt til at afbryde vores rutine med at spille tennis hver morgen.

Jeg læste om forskellige former for albuesmerter, og jeg læste om forskellige behandlingsformer. Ikke mindst her: https://copenhagenphysio.dk/. Nogle holder på, at albuen skal holdes i fuldkommen ro i meget lang tid. Andre taler for, at man skal bevæge armen, så man ikke mister den muskelmasse, man har. Svært at finde ud af, hvad der er bedst. Jeg tænker dog, at hvis min veninde ikke kan spille tennis i lang tid, så kan vi da godt gå lange ture langs vores smukke havnefront, indtil vi kan komme tilbage til tennisbanen.