Dug

Ring til låsesmeden

Jeg sad på en café inde ved Sølvgade sammen med en kammerat. Vi har et stambord, og vi kan godt lide at få en øl efter endt arbejdstid. Alle, der kommer i caféen, ved, at vi arbejder som låsesmede for et stort firma. Firmaet, vi arbejder for, har et godt ry. Det kører en god prispolitik overfor deres kunder, og det bliver anset for at være den største låsesmed i København.

Interessant oplevelse

Mens vi sidder der og får en kold øl i sommervarmen, kommer der en lidt ældre, nydelig mand hen til os. Sætter sig ved bordet og spørger, om vi vil tjene lidt ekstra håndører uden for normal arbejdstid. Hvem vil ikke det? Vi kigger på hinanden. Vi ved vist godt, hvad det her handler om. Det er ikke første gang, at det hænder, at fremmede kommer hen til os spørger om det.
Vi spørger ham, hvad det handlede om. I vores sikre overbevisning om, at det handler om et planlagt indbrud, hvor der er brug for en god låsesmed, som kan dirke en lås op, læner vi os tilbage og venter på et svar. Vi plejer at fortælle dem, som spørger os, at hvis de ikke rejser sig og går med det samme, så melder vi dem til politiet, når de har fortalt os om, hvad det drejer sig om.

Et pengeskab?

Men denne gang kom svaret lidt bag på os. Den ældre herre fortalte, at det drejer sig om et pengeskab i hans bolig. Han har mistet nøglen til det og vil gerne finde en billig låsesmed hurtigt. Der er ikke noget kriminelt i det, han spørger os om. Han er meget glemsom, og det er muligt, at han har efterladt pengeskabets nøgle et eller andet sted i sin bolig. Han kan bare ikke finde den – og han har brug for nogle papirer, som ligger i skabet. Kunne vi mon hjælpe ham?

Lidt overraskede, men overbeviste om, at han talte sandt, spurgte vi ham om, hvorfor han ikke bare ringede til den nærmeste låsesmed i det område, han bor i. Han fortalte, at han bor lige rundt om hjørnet, og at han havde prøvet at få fat i nogle andre låsesmede. Men de svarede ikke, eller også så ville de først kunne hjælpe ham i overmorgen. Han har brug for papirerne nu.

Min kammerat og jeg kiggede hurtigt på hinanden. Vi tænkte vist det samme: ”Vi kan da godt hjælpe ham, selvom det egentlig er imod vores arbejdsgivers regler.”
Så vi gik med manden over til hans lejlighed. En flot, gammel herskabelig én. Han låste os ind og viste os pengeskabet. Et gammelt skab med en udslidt nøglelås. Ikke noget besværligt. I løbet af 2 minutter havde vi åbnet skabet for ham. Han hoppede på stedet af glæde. Bød på en whisky og spurgte om, hvor mange penge han skylder os. Vi tog imod en drink, men ikke imod pengene. Mens vi drak vores drink, forklarede han, at papirerne er hans testamente. Det skal laves om. Han har fået endnu et barnebarn. En pige som blev født for 6 timer siden.