Dug

Proteiner i fødevarer

Protein spiller en afgørende rolle for mange processer i vores krop. Dem som dyrker styrketræning ved godt hvilken rolle protein har for opbygningen af ny muskelmasse. De fleste ved godt hvilke fødevarer der indeholder protein og hvilke der ikke gør, men for dem som ikke rigtigt har styr på den slags, så byder denne tekst på noget basal information om proteinrige fødevarer.

Hvis man lige har påbegyndt styrketræning, og har fået at vide man skal spise sundt og proteinrigt, så kan det være en forvirrende affære at stå ned i supermarkedet, og skulle handle ind, hvis man ikke har nogen basal viden omkring ernæring. Der findes nemlig mange gode og sunde fødevarekilder, som indeholder store mængder protein, men hvis man ikke ved hvad man skal kigge efter, så kan det være svært at pejle sig frem til dem uden at skulle læse et hav af deklarationer. Dette letteste er at inddele de forskellige fødevarer med højt proteinindhold i forskellige grupper. Så er det lettere at overskue, hvad der er meget protein i, og hvad der ikke er meget protein i.

–       Mejeriprodukter

–       Fisk

–       Fjerkræ

–       Kød

–       Æg

 

Nu ved jeg godt, at fjerkræ og fisk også er kød, men det er for at gøre det nemmere og mere overskueligt, at finde frem til de fødevarer som indeholder mest protein.

Mejeriprodukter indeholder rigtigt meget protein. Det dækker over ting som mælk, yoghurt, ost og dets lige. Det er i øvrigt fra denne gruppe man får proteinet, som man finder i mange typer af proteinpulver. Whey proteinpulver og kasein proteinpulver er nemlig udvundet fra komælk.

Fisk dækker over en lang række delikatesser fra havet. Det er ikke kun klassiske fisk, som tun, makrel, ørred, laks osv. som indgår i denne kategori. Også ting som skaldyr og indmad tæller med her. Fælles for dem alle er, at de indeholder store mængder protein. Oveni hatten får man ofte også en god portion fiskeolie, som indeholder den sunde omega-3 fedtsyre. Protein og fiskeolie i en portion. Kan man bede om mere.

Fjerkræ er dækker selvfølgelig over ting som kylling, kalkun, and osv. Fjerkræ har et meget højt indhold af protein, og er ofte en favorit proteinkilde hos bodybuildere, da ting som kyllingebryst indeholder meget lidt fedt, og derfor egner sig særdeles godt til periode, hvor man forsøger at smide det overflødige fedt.

Kød dækker over de resterende animalske kilder til protein. Det er ting som oksekød og svinekød, men også mere eksotiske varianter som hestekød. Kød er en god kilde til protein, og vælger man rødt oksekød, så får man samtidig en god portion kreatin, som er både præstationsfremmende og muskelopbyggende. Det er selvfølgelig små mængder, sammenlignet med det man kan få fra kreatin kosttilskud. Men som man siger, ”mange bække små, gør en stor å”.

Sidste kategori indenfor proteinrige fødevarer er æg. Æg blev tidligere brugt som målestok for hvor fuldgyldigt et protein var. Og det er ikke uden grund. Proteinet i æg er af ekstremt høj ernæringsmæssig værdi, og den biologiske værdi er helt i top.

Der er selvfølgelig flere fødevarer som har et højt indhold af protein. Men med de nævnte kategorier, vil man kunne finde frem til 90 % af de fødevarer emner, som indeholder mest protein.

www.bodylab.dk