Det er en noget pudsig oplevelse, jeg har haft de seneste dage, efter at jeg har valgt at tilmelde mig et otte ugers kursus på en voksenskole her i byen. Baggrunden er, at jeg er røget ud i en periode med ledighed, og så vil jeg hellere videreuddanne mig end bare sidde derhjemme med hænderne i skødet.
Det pudsige har været sådan nogle tilbageblik på min barndom, for lige pludselig stod jeg i den situation, at jeg var nødt til at have nogle ting klar, som helt matcher det, de små skoleelever skal have på plads, når de første gang starter i skolen.
Jeg havde kigget i mine gemmer, men jeg kunne ikke finde en taske, der ville egne sig som en sund skoletaske, så jeg har valgt at anskaffe mig sådan en. Nu er det sådan, at jeg kan cykle frem og tilbage mellem min lejlighed og skolen, så jeg gik på jagt efter en egnet taske, som jeg kan have på ryggen, når jeg cykler.
Det lykkedes mig også at finde en tilpas billig skoletaske i en forretning her i byen. Mit kursus varer som sagt kun otte uger, og så er der jo ingen grund til at ofre penge på en dyr taske, der kan holde i mange år fremover, for jeg regner faktisk ikke med at skulle tilbage på skolebænken senere i min tilværelse, nu hvor jeg har rundet de 50 år.
På kurset indgår en del skrivearbejde – vel at mærke skrivning i hånden. For selv om skolen selvfølgelig har computere til rådighed, satser den også på at tilføre kursisterne en ordentlig håndskrift, for der er tilsyneladende mange mennesker, som har en noget sjusket håndskrift.
Derfor er det understreget i programmet for kurset, at vi kursister skal medbringe skriveredskaber af forskellig slags. Så jeg har været i byen for at købe nogle ordentlige blyanter og et par spritpenne, som jeg godt kan lide at bruge. Men blyanter er et krav fra skolens side, så dem har jeg købt nogle stykker af.
Det var helt nostalgisk for mig, da det gik op for mig, at jeg også var nødt til at anskaffe mig et smart penalhus til at have skriveredskaberne i. Hvis de bare flyder rundt i skoletasken, er det vel nærmest helt sikkert, at stifterne brækker af, så det er selvfølgelig en god ide at beskytte dem ved at have dem i et penalhus.
I den boghandel, hvor jeg handlede, var der næsten udelukkende penalhuse med forskellige motiver, som henvendte sig til børn i folkeskolen. Men jeg syntes ikke lige, jeg ville købet et penalhus med en illustration af Supermand eller ”My little pony” udenpå. Heldigvis lykkedes det mig at finde et neutralt penalhus i noget lækket, blødt skind, og det var endda ikke ret dyrt.
Jeg var lige ved at forfalde til også at købe mig en madkasse ( her ), for der er ikke nogen kantine på den pågældende skole, så jeg skal have frokosten med hjemmefra hver dag. Men jeg har rigeligt med velegnede plastikbeholdere i mit køkken, så det undlod jeg.
