Dug

I psykoterapi

Jeg er en ganske almindelig kvinde. Jeg bor sammen med min mand. Vi har et godt liv. Vores børn er raske og glade. Vi har vores aktiviteter, og ja, vi er nok det, man kalder for en velfungerende familie. Både min mand og jeg har gode jobs. Vores børn har sunde interesser. Hvert år plejer vi at tage på sommerferie, og vi besøger vores forældre og svigerfamilier jævnligt.

Savner “noget”

Alligevel, så er der noget, jeg savner. Jeg ved bare ikke hvad. Forandring.
Jeg har faktisk overvejet at søge nyt arbejde. Det er sådan set ikke, fordi jeg er ked af det job, jeg har. Tværtimod. Det er et drømmejob, jeg har. Måske skulle vi flytte ud af byen? Men kan vi det? Vil det være ansvarligt bare, fordi jeg vil have forandring? Og hvor længe vil der så gå, inden jeg vil have en ny forandring? Hvad med børnene? Kan vi rive dem op fra deres skole og deres venner? Jeg ved det ikke. Jeg indrømmer, at jeg måske er lidt egoistisk. Det hele drejer sig ikke kun om mig.

Tale med min mand

Jeg vil forsøge at tale med min mand om det. Han har lagt mærke til, at jeg ikke er i helt godt humør. Han har spurgt ind til om, der er noget galt. Jeg har svaret, at det er der ikke. Selvfølgelig er der ikke noget galt. Det er bare en periode, jeg er inde i.

Han har foreslået, at jeg måske skulle se en psykoterapeut, som måske vil kunne hjælpe mig med at præcisere, hvad det er, jeg savner. For noget savner jeg. Det er helt sikkert.

Det forslag har jeg dog afvist. Jeg mener ikke, at jeg har brug for terapi. Hvad skal jeg bruge det til?
Alligevel, så er der nogle tanker, der kører rundt i hovedet på mig: Måske vil det ikke skade med noget terapi. Jeg kan da prøve, og hvis det ikke dur, ja så kan jeg jo bare sige fra. Længere er den ikke.

Psykoterapi i København

På arbejdet brugte jeg en frokostpause til at lede på internettet: ”Psykoterapi i København” og jeg fik da fundet nogle behandlere, som jeg har skrevet navne og telefonnumre ned på. Jeg kan forsøge at ringe dem op og høre, om de vil tale med mig om noget, jeg ikke helt ved, hvad er.

Hvad siger man? ”Goddag, jeg vil gerne tale med dig, men jeg ved ikke om hvad?” Er det ikke lidt langt ude? Jeg skal lige tænke mig om. Måske kan jeg finde ud af, hvad det er, jeg virkeligt gerne vil tale om, hvis jeg sætter en deadline for mig selv: Jeg skal have en aftale med en psykoterapeut i København inden den kommende fredag.

Jeg er parat

Hjemme igen kredser tankerne om min nye, selvvalgte opgave. Jeg er lidt fraværende overfor resten af familien. De lægger ikke så meget i det. De har deres ting at gøre, så jeg kan gemme mig inde i stuen med min iPad og læse lidt om psykoterapi. Jeg finder en artikel, der handler om forandringer. Det går op for mig, at jeg er parat til at tale med en terapeut.