Dug

Har fået en arbejdsskade

Jeg arbejder hårdt. Hver evigt eneste dag. Og nu, hvor jeg har fået en skade, så er jeg ret bitter over den ligegyldige tone, som firmaet, jeg har arbejdet for i 20 år, viser mig. Jeg har arbejdet for en entreprenør, men jeg overvejer virkeligt nu at blive selvstændig. Efter at jeg faldt ned fra stilladset, har jeg ligget på hospitalet i meget lang tid. Lægerne siger godt nok, at grunden til, at jeg skal blive på hospitalet i mange uger ikke kun, er arbejdsskaden. De siger, at de også har fundet en sygdom, som jeg skal behandles for nu.

Erstatning

Ikke desto mindre har jeg følt, at det er uretfærdigt, at firmaet ikke vil give mig en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Derfor har jeg fundet en arbejdsskade advokat her: https://bjsj.dk/erstatningsadvokater/arbejdsskader/ , som vil hjælpe mig. I det mindste til det punkt, som har noget at gøre med ulykken, der skete.

Min advokat siger

Hvad lægerne siger derfra, er en anden sag. Det har min advokat her i Kolding gjort mig klart.

Skal jeg være helt ærlig, så forstår jeg ikke helt, hvad han mener. Det, jeg forstår er, at han vil hjælpe mig til at få erstatning fra firmaet. Fordi der er tale om en arbejdsulykke, som givetvis bevirker, at jeg aldrig vil få min fulde kapacitet tilbage.

Det med den anden sygdom bliver min egen sag.
Det må jeg så finde ud af at håndtere. Kan jeg sikre, at min familie får en erstatning, fordi min arbejdsgiver var ligeglad, så vil jeg være glad.
Hvad fremtiden bringer, må vi så tage skridt for skridt.

Nye og egne veje

Foreløbigt har jeg tænkt, at jeg vil bruge den tid, jeg har til at arbejde selvstændigt. Det vil give mig en tilfredsstillelse i mit professionelle liv. Jeg har længe gerne villet gå mine egne veje. Men ansvarsfølelsen overfor min familie og angsten for at tage en chance har forhindret mig i at realisere min drøm.

Nu, hvor jeg ved, at der er en dør for enden, og jeg kan se den, er jeg lidt ligeglad med, hvad min familie siger til mig. De siger, at jeg skal slappe af, tage den med ro, ikke overgøre tingene osv. Men har de tænkt på, at det måske kan være det bedste for os alle sammen, hvis jeg forfølger min drøm?

Jeg har aldrig turdet spørge dem. Nu, føler jeg, har jeg ikke brug for at spørge dem. Jeg gør det bare. Arbejdsskade advokaten har fortalt mig, at jeg kan regne med at få en gevaldig erstatning. Den vil jeg bruge som startkapital. Og så vil jeg arbejde så hårdt, jeg magter.

Og jeg glæder mig til at komme i gang. Når jeg kommer ud fra hospitalet, skal jeg lige med det samme hen for at se på mulige steder, som kan danne ramme om mit eget værksted.

Det kommer sikkert til at koste mig mere end det, jeg tror. Men det vil være en befrielse for mig ikke længere at skulle være lønarbejder. Tanken om at blive selvstændig er virkeligt helbredende. Glæder mig til at komme væk fra hospitalet.