Dug

Vild med hoteller

At så mange kan finde fornøjelse ved at rende rundt og slå til en lille bold med en kølle, har det meste af mit liv undret mig lidt, men da jeg for fire år siden mødte min nuværende mand, ændrede det sig radikalt. Han er nemlig ivrig golfspiller, og i starten af vores forhold tog jeg af og til med ham på golfbanen for at finde ud af, hvad det er, der er så sjovt ved den sport.

Så jeg lærte noget nyt om golf – og også om ham, som jeg nu er gift med. Senere er det blevet mere og mere sjældent, at jeg er med ham på golfbanen, og når det endelig sker, kører jeg altid derud i min egen bil, for jeg kommer til at kede mig, længe før han er færdig med at spille.

Gennem mange år har han sammen med et par venner og deres koner hvert år arrangeret et golfophold på en kro oppe i Nordjylland. Der er tale om en forlænget weekend, idet turen altid foregår i forbindelse med storebededag, så man kører derop torsdag sidst på dagen og vender hjem igen sent søndag eftermiddag. På den måde bliver det til en lille miniferie også for konerne, der ikke selv spiller golf.

Er du til hoteller, er der her tre, der bare dur:

Tambohus ved Limfjorden | Grand Hotel i Struer | City Hotel Oasia

Det var en lidt pudsig oplevelse for mig, det første år jeg var med på golfturen, for det viste sig nemlig, at den kro, golfspillerne bor på hvert år, er et sted, hvor jeg nogle år tidligere også havde boet, fordi jeg deltog i et kursus i forbindelse med mit arbejde.

Der er tale om en temmelig stor kro, som er meget velbesøgt. Den har specialiseret sig i konference & kursus og har virkeligt gode faciliteter til den slags aktiviteter. Jeg husker også tilbage på mit første møde med kroen med fornemmelsen af et nærmest perfekt ophold i de dage, mit kursus varede.

Også det første golfophold, jeg var med til på kroen, var en succes. Min mand og jeg var forholdsvis nyforelskede på det tidspunkt, så jeg opfattede kroen som et af de mest romantiske steder, man kan tænke sig.

Udover romantikken var den tur også på alle andre områder en succes. Jeg kom hurtigt til at kende de to andre golfspilleres koner, og vi kom alle tre rigtig godt ud af det med hinanden, så der var på ingen måde tale om at komme til at kede sig, mens mændene spillede golf.

Kroen ligger naturskønt forholdsvis tæt ved Limfjorden, og vi var heldige med vejret, så vi kvinder benyttede det gode vejr og de smukke omgivelser til at trave nogle lange ture, hvor vi også fik snakket om en hel masse forskellige ting.

Nu har jeg været med på disse golfture tre gange, og selv om vi de to seneste år ikke har været specielt heldige med vejret, har vi alligevel hygget os gevaldigt og fået en masse lækker mad på kroen.

Nu skal vi derop igen om et par uger, og det er jeg allerede begyndt at glæde mig til.