Varmepumper
Dug

Varmepumper – Hvad og hvordan?

Har du et slidt olie- eller gasfyr? Og kan du godt lide tanken om at spare mange penge årligt – og ikke mindst, at have direkte overskud på din varmeregning på sigt? Så skal du overveje om en varmepumpe eller et jordvarmeanlæg er noget for dig.

Et jordvarmeanlæg er den mest effektive løsning for dig, der gerne vil udskifte oliefyret med en miljøvenlig løsning. Men det er også den løsning, der fylder mest – og er mest besværlig at installere. Alternativet er en såkaldt ’luft til vand varmepumpe’, der også kan varme din bolig op og give dig varmt brugsvand. Hvis du vil vide mere om et jordvarmeanlæg og varmepumper, så kan du i denne artikel læse mere om de to alternativer til olie- eller gasfyr.

Miljøvenlig opvarmning af din bolig

Et jordvarmeanlæg eller en varmepumpe er den miljøvenlige måde at varme din bolig op på. Men derudover så kan det også spare dig for rigtigt mange penge om året. Hvis du eksempelvis bor i et hus på 130 kvadratmeter – og fyrer med et oliefyr – så kan du spare helt op mod 9.500 kroner om året, ved at skifte til en varmepumpe. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at nedsætte dit CO2-udslip eller øge din boligværdi – det er også et spørgsmål om, at du kan spare rigtigt mange penge på varmeregning.

Jordvarmeanlæg

Et jordvarmeanlæg udnytter den varmeenergi, som dit have- eller jordareal indeholder. Jorden bliver varmet op af solen, og jord indeholder rigtigt meget varmeenergi, som du kan bruge i din bolig. Såfremt dit jordvarmeanlæg er korrekt dimensioneret til din bolig – så kan du varme din bolig op med jordvarme året rundt.

Et jordvarmeanlæg består af en jordslange og en varmepumpe. Jordslangen indeholder en frostfri væske, der kan optage varmen fra jorden. Når den frostfrie væske sættes under tryk (inde i varmepumpen), så stiger temperaturen rigtigt meget – og denne varme afgives til din varmtvandsbeholder.

Et jordvarmeanlæg fungerer naturligvis bedst om sommeren, hvor solen skinner meget og jorden er varmest. Men et jordvarmeanlæg der er tilpasset din bolig, kan sagtens levere varme til din bolig om vinteren.

Ulempen ved et jordvarmeanlæg er, at det fylder rigtigt meget – og det kræver således et stort have- eller jordareal. Som udgangspunkt skal du regne med, at du skal bruge to kvadratmeter jord for hver kvadratmeter opvarmet hus. Altså, hvis du har et hus på 200 kvadratmeter – så skal du regne med at bruge 400 kvadratmeter jordareal til din jordslange.

Luft til vand varmepumpe

Denne type varmepumpe udnytter den varmeenergi, der findes i udeluften. Varmepumpen placeres typisk i en form for kabinet, der sidder placeret udenfor dit hus. Nogle husstande oplever, at deres varmepumpe larmer en smule – så det er smart, at placere varmepumpen lidt væk fra dit soveværelse og stue.

Udeluften suges ind i varmepumpen, der opvarme den kolde udeluft rigtigt meget. Denne varme afgives til din varmtvandsbeholder – og på denne måde får du opvarmet din bolig på en effektiv og miljøvenlig måde. En varmepumpe leverer typisk 3-4 gange så mange kW varme, som den forbruger i strøm. Dette eksemplificeres ved varmepumpens COP-tal.