Dug

Forbrug af emballage

Det satte nogle tanker i gang hos mig, da min kone i dag modtog en pakke, der blev leveret af et kurerfirma. Hun har købt noget nyt tøj i en netbutik, som hun har handlet i flere gange tidligere, og hun er godt tilfreds med de varer, hun køber i den pågældende netbutik.

Det, der fik mig til at tænke over en bestemt udvikling i vores samfund, var det faktum, at min kones indkøbte varer var nydeligt pakket i en halvstor papkasse, som rummede de forskellige beklædningsgenstande, hun havde bestilt i netbutikken.

Jeg kom til at tænke på, at den stadigt stigende andel af almindelige indkøb, som netbutikkerne står for, naturligvis medfører et markant øget forbrug af emballage af forskellig slags. Det kommer naturligvis fabrikanterne af emballage til gavn, for det er jo klart, at forbruget af den vare er steget voldsomt i forhold til den gang, da man foretog alle sine indkøb i fysiske butikker og for eksempel blot fik det indkøbte tøj afleveret i en plasticpose.

Det må også være kommet de mange forskellige kurerfirmaer til gavn, for det store handel i netbutikker har nødvendigvis medført en kraftig forøgelse af det antal pakker, der skal distribueres til forbrugerne. En del af den slags pakker bliver vel også distribueret af postvæsenet, men for det firma er det nok blot et plaster på såret i forhold til, at mængden af papirbreve er faldet drastisk i forhold til tidligere, fordi langt det meste af den type kommunikation nu foregår via e-mail.

Så hvis jeg skulle købe aktier i en eller anden branchen, ville jeg nok skele til enten distributionsfirmaerne eller til producenterne af forskellige former for emballage. Det samme kom jeg til at tænke på i sidste måned, da jeg fik leveret 12 par nye sokker, som jeg også havde købt i en netbutik. Det gør jeg typiske et par gange om året, og hver gang bliver de leveret i store prøveposer i et ganske solidt materiale – i hvert fald solidt nok til, at jeg aldrig har været ude for, at der var gået hul på en pose.

Selv er jeg ansat i et firma, som også har et ret stort forbrug af forskellige slags emballager, der er velegnede til forsendelse. Vi forhandler et bredt udvalg af elektronisk udstyr til industrien, og det drejer sig om alt lige fra de helt små dioder til lidt større emner som for eksempel opladere til diverse batteridrevne måleapparater.

I den sammenhæng har jeg bemærket, at vores udgifter til emballage faktisk er faldet relativt gennem det seneste årti, og det kan formentlig skyldes den større produktion af de forskellige typer emballage, så de enkelte elementer bliver billigere pr. styk at fremstille.

For eksempel morede jeg mig for nogle dage siden med at finde en 12 år gammel faktura frem for at sammenligne med en ny faktura, vi lige havde modtaget. I den sammenligning kunne jeg blandt andet konstatere, at sådan en vare som boblekuverter over de seneste 12 år er faldet ganske drastisk i pris pr. styk.