Dug

Bundsolide hvidevarer

Mit arbejde på et opholdssted for udviklingshæmmede unge mennesker har gennem årene givet mig udfordringer af både pædagogisk og praktisk karakter. Jeg er uddannet socialpædagog  og opfatter mig selv som en kompetent medarbejder. De største udfordringer for mig har været i forbindelse med ombygning af det eksisterende hus og lige nu et nybyggeri, som skal rumme otte nye lejligheder til voksne udviklingshæmmede. Det nye hus skal ligge i forbindelse med det etablerede hus, hvor jeg arbejder. En del af det nuværende personale skal varetage opgaver i det  nye hus, og det i sig selv er en stor opgave, for vi er nok alle groet lidt til i det nuværende arbejde, men det skal løses, og det er vi godt på vej til.

Jeg ligger ikke søvnløs over, at nogle af os på sigt får andre og flere opgaver, men jeg må indrømme, at når vi engang kommer til indretningen af vores nye beboeres hus, er jeg lidt nervøs.

I går var jeg ude at se på hvidevarer her til det nye fælles køkken, mit krav i forbindelse med at købe køleskabe og opvaskemaskine til køkkenet er, at maskinerne skal være nemme at betjene og svære at ødelægge, for de kommende beboere i den målgruppe, som vi skal modtage, kan være ret hårdhændede. Heldigvis fandt jeg en butik, hvor personalet forstod mit krav, så nu har jeg købt to gedigne køleskabe og en opvaskemaskine, som er super nem at håndtere. Nu håber jeg så på, at mine indkøb lever op til mine forventninger.